20 tips til at fjerne din utålmodighed

20 tips til at fjerne din utålmodighed

20 tips til at fjerne din utålmodighed 300 172 Tulle Hyllested

 

Kender du det…

du er i et supermarked og på vej hen mod betalingskasserne. Du ser, at der er kø ved alle kasserne.
 
Du stiller dig i en kø og så kommer den – utålmodigheden!
 
Ih – hvor går det langsomt. Du skifter kø, men må i sidste ende erfare, at det ikke ligefrem fik tingene til at gå hurtigere.
 
Hvad er det egentlig, der gør, at du er så utålmodig – hvad er det, der gør, at du har så travlt?

Her får du 20 tips til at fjerne din utålmodighed, som gerne skulle hjælpe dig til at blive mere tålmodig.                                                              

Utålmodighed er ikke godt for dig

  1. Hvis du presser dig selv og din tidsplan for meget, bør du kikke nærmere på din kalender. Er den for presset?

     

  2. Prøv at fordele dine opgaver, så du laver én ting ad gangen. På den måde kan du også bedre holde fokus, på det du laver.

     

  3. Find de faktorer, der påvirker dig, når du bliver utålmodig.

     

  4. Hvilke begivenheder, mennesker eller omstændigheder påvirker din tålmodighed? Har du lyst, kan du lave en liste over alle de ting, der tricker din utålmodighed.

     

  5. At være bevidst om din utålmodighed giver dig også en mulighed for at lære af det, og måske kan det afdække et forhold eller omstændighed, der simpelthen ikke er god for dig og som du bør ændre. Er der et mønster i det, der gør dig utålmodig?

     

  6. Find ud af, hvad utålmodigheden handler om og find en måde at løse problemet på, i stedet for at stresse over det.

     

  7. For at udvikle tålmodighed, kræver det en ændring i din holdning omkring livet. Du kan gøre fremskridt ved at lære at slappe af, når du føler dig utålmodig.

     

  8. Tag et par dybe indåndinger og arbejd på at give slip på de ting, der tricker din utålmodighed.

     

  9. Kan du mærke utålmodigheden er på vej, så koncentrer dig om at trække vejret dybt ned i maven.

     

  10. I visse tilfælde kan det være svært at fjerne utålmodigheden, f.eks. hvis du går og venter på et vigtigt svar – angående et job eller et svar fra din læge eller lign.  Fair nok – hvis der ikke er noget, du kan gøre for at løse det, der har udløst din utålmodighed, så accepter det.

     

  11. Mind dig selv om, at ting tager tid. Mennesker, der er utålmodige er mennesker, der insisterer på at få tingene gjort nu og ikke kan lide at spilde tiden. Men nogle ting kan bare ikke være forhastet.

     

  12. Næsten alt godt i livet tager tid og engagement, og hvis du er utålmodig, er du mere tilbøjelig til at opgive relationer, mål og andre ting, der er vigtige for dig.
     
  13. Gode ting kommer ikke altid til dem, der venter, men de fleste gode ting, der kommer, kommer ikke lige med det samme.

     

  14. Husk, tålmodighed er en mental færdighed, som du aldrig vil glemme, når du først har lært det.

     

  15. Utålmodighed er ikke noget, man er stolt af, men noget, som du bør arbejde med at få væk, før det styrter dit liv.

     

  16. Forvent det uventede. Ja, du har planer, men tingene går ikke altid som planlagt. Husk dine forventninger skal være realistiske.

     

  17. Hvis du oplever, at du bliver meget utålmodighed omkring dine nærmestes gøren og laden, så husk at vi er forskellige og gør tingene i forskellige tempi.

     

  18. Giv dig selv en pause.

     

  19. Gør absolut ingenting. Sid stille og tænk.  Gør ingenting. Det kan være svært i starten, og du kan endda føle utålmodigheden efter et øjeblik, men øv dig, træn din tålmodighed.

     

  20. Næste gang du er i et supermarked, så stil dig i den længste kø – så får du trænet din tålmodighed 🙂

Kærlig hilsen
Tulle