DU ved det sikkert allerede – men til inspiration har jeg har lyst til at fortælle dig en historie fra mit eget liv. En historie om, hvad fysisk rod kan gøre ved din energi.
For nogle år siden, havde vi en enorm vandskade i vores hus. Ikke blot en lille vandpyt, men nærmere et svømmebassin under nogle af gulvene. Måske du syntes det lyder overdrevet, men det var virkelig slemt.
Vandskaden var opstået via nogle utætte skjulte rør – og det er her, jeg lige vil tilføje .. check din forsikring —– altid godt at være forsikret mod skader fra skjulte rør!!!
Grundet vandskaden var vi nødt til at flytte midlertidigt – 3-6 måneder – hed det. Hmmmm – på en uge blev alt pakket ned – en stor del flyttekasser og møbler blev sendt til opbevaring og resten blev flyttet til vores midlertidige bolig, et udmærket rækkehus, som dog trængte til maling, men ellers ganske udmærket. Da det var en midlertidig løsning, valgte vi ikke at bruge energi på at male huset.
Heldigvis var det i sommerperioden og vejret var skønt. I kælderen blev en del flyttekasser med indhold placeret og kun de flyttekasser med det indhold, som vi skulle bruge, blev pakket ud.
Efter omstændighederne blev det ganske hyggeligt. Naboerne var hyggelige og god stemning. Det kunne da have været meget værre.
Jeg glædede mig til at sidde i haven og skrive, når jeg ikke var i min klinik. Jeg har altid været god til at indordne mig og nu var jeg klar til skrive – herligt!
Før håndværkerne kunne komme i gang med reparation af vores egen bolig, skulle vandet først tørre og der var jo intet jeg kunne gøre – andet end at være i nuet – som jeg øvrigt har meget fokus på.
Så skete der noget! Faktisk skete der det – at der ingenting skete. Når jeg kom hjem fra klinikken og skulle i gang med at skrive – ja så skete der ingenting. Selv om jeg havde en klar strategi og struktur omkring, hvordan jeg skulle gribe mit skriveri an – ja så skete der bare ingenting.
Jeg satte mig trolig med min computer – men det var som om, at der blev slukket for min kreativitet hver gang, jeg satte mine fingere på tastaturet…
Mange gange skrev jeg flere sider og slettede dem igen. Dur’ ikke – ut!
Efter at dette havde gentaget sig en del gange – for jeg ville jo så gerne ….. gik det op for mig, at jeg have fået en skriveblokade! Det var nyt for mig – det havde jeg da aldrig oplevet før.
Ingen havde stillet krav eller havde forventninger til, at jeg skulle skrive – den eneste, der havde forventninger til min kreativitet, var mig selv. Godt så – jeg erkendte, at det var bedre at bruge min energi på andre ting og forlod tastaturet med nogenlunde god samvittighed med en overbevisning om, at min skrivelyst nok skulle komme igen.
Jeg syntes dog stadig, at det var meget underligt, at jeg intet kunne skrive. Nu havde jeg jo sat mig for, at jeg skulle skrive og normalt når jeg mine mål og giver ikke op på vejen. Men her var en anden situation.
Tiden gik og efter 3 måneder var vores egen bolig klar til indflytning. Vi flyttede hjem igen og efter at alt var kommet på plads – kom min kreativitet og dermed min skrivelyst tilbage igen med fuldt drøn. Endvidere har jeg fået meget mere energi og overskud.
Pointen er
I mit ubevidste sind har alt det rod med flyttekasser rundt i huset – ting jeg ikke lige havde ved hånden – umalede og hullede vægge – uvidenhed omkring hvor længe, vi skulle bo midlertidigt – skabt et indre kaos, som jeg ikke lige var bevidst om.
Ved indre kaos forsvandt min kreativitet og i stedet fik jeg leveret en voldsom skriveblokade. Efter at være flyttet hjem igen og igen sorteret (læs: smidt endnu mere ud) indholdet i flyttekasserne – genfandt jeg min indre ro og kreativitet.
Mangler du energi og overskud – kan en start på at ændre på dette være, at kikke dig omkring. Hvordan ser der ud hos dig, har du fysisk rod eller uorden?
Har du mange ting, du med fordel kan/bør rydde op i – så tag det i små bidder – det gør det mere overskueligt.
Du har sikkert hørt det før – når du rydder op i dine fysiske omgivelser – rydder du også op i dit indre – i hvert fald et stykke af vejen.
Prøv det —- det virker …..
Kærlig hilsen
Tulle